fredag den 26. juni 2009

Den rige kyst

Det startede lidt skidt med lange koeer ved graensen til Costa Rica og et virkelig tamt rodeo i truckerbyen Cañas om aftenen. Nogle bonderoeve uden noget at tage sig til paa en mandag aften moedtes i en stor arena for at genere nogle tyre. De kendte tilsyneladende rutinen. Gav et par spjaet, til tossen hoppede af, jagtede et par unge knaegte tre meter, og saa lige direkte mod udgangen.

Men saa kom vi til Tortuguero. Nationalpark Vesterhavet gaa hjem og vug, siger jeg bare. Her taler vi virkelig vild, fantastisk og overvaeldende natur. Floderne snor sig mellem regnskov, som filtrer sig groent ind og ud imellem utallige arter af palmer og andre utrolige traer. Parken ligger saa langt fra alting, at der ikke gaar veje derud. Derfor brugte vi en del tid i baad paa de store kanaler i og til parken.

Vores guide, Thomas, er en vittig og dybt filosofisk mand. Han viste og forklarede os meget omhyggeligt om de mange dyr, vi saa paa vejen. Dovendyr, giftige froer, forskellige aber, fugle, krokodiller (eller faktisk “caimans”, ved ikke, hvad de hedder paa dansk), edderkopper, slanger, krabber, farverige sommerfugle og groenne leguaner. Nogle af leguanerne kan loebe paa vandet. Det er meget specielt. De loeber kun 15 km i timen, men fordi de bevaeger foedderne op til 120 km i timen, loeber de lige hen over vandets overflade. Derfor hedder de ogsaa "Iguana Jesu Christo". (Proev om videoen virker!)



Vi ville saa gerne se en havskildpadde, naar de kommer op paa land for at grave deres aeg ned i sandet, saa vi brugte to-tre timer paa at gennemvandre hele stranden ud mod Stillehavet i Tortuguero. Baelgmoerkt i regnvejr halende efter en energisk guide, som bare blev ved at gaa og gaa og gaa. Jeg har stadig ondt i benene. Sand er haardt at gaa langt i – isaer, naar man ikke kan se, hvor man traeder. Men ingen skildpadder. Vi saa kun et “traktorspor” og en redde fra en skildpadde, som vores guide saa aftenen foer.

Paa vej ud ad parken naeste dag besluttede Thomas sig for, at vores tur paa floden godt kunne udvides med en lille tur ud paa havet. De smalle flodbaade er ganske vist ikke bygget til det, og kaptajnen kunne miste sit job, hvis nogen fandt ud af det, men...
Jeg glad er meget glad for, at de blev enige om at goere en undtagelse, for 200 meter fra kysten saa Thomas dem - han kan se de mindste dyr paa lang afstand, det havde vi allerede opdaget – men her ude mellem boelgerne fandt han forbloeffende nok et par skildpadder, som var ved at parre sig. Det goer de ved overfladen, saa de kan traekke vejret engang i mellem imens.

Det saa ogsaa haardt ud. De var som to store, ovale kampesten, hvoraf den ene ihaerdigt proevede at blive ovenpaa den anden. Ikke saa let i den boelgende havoverflade tydeligvis. Men det lykkedes vistnok. De forsvandt hvertfald ned i havet igen efter et par minutters aktion med tilskuere helt taet paa. Det var vildt. Foerste gang i Thomas’ 17 aar som guide, siger han.

Costa Rica er bestemt rig, meget rig, paa fantastiske dyr og smuk natur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar